Vand – det vigtigste næringsstof
Staldens hygge begynder at brede sig, efterhånden som aftnerne bliver kortere og hestene kommer ind fra græs. Foderet fra Marstall står allerede i foderrummet og strøelsen er for længst er i hus, så alt ånder fred og idyl, selvom vi ofte glemmer det vigtigste: At sikre hestene rent og rigeligt vand.
Heste kan overleve over en uge uden foder, men vil dø indenfor få dage, hvis den ikke får rent vand.
Og selvfølgelig virker vandkoppen, for hvorfor skulle den ikke det, men er vandet rent og giver vandkoppen nok vand til at forsyne hesten med de mange liter den skal have for at
fordøjelsen kan fungere?
En vandkop skal give mindst 10 liter vand i minuttet, for at hesten kan nå at drikke vand nok før mulen slapper af og slipper ventilen. En simpel test til at kontrollere vandkoppens ydelse er at tage en 10 liters spand, fylde vandkoppen op med vand indtil det løber over, også tage tid mens vandet løber over, ned i spanden, som du stiller under vandkoppen. Efter ét minut skal spanden være fyldt! Og hvis du syntes at det er hårdt at stå i sprøjt, larm og trykke på en sej ventil – ja så syntes hesten det også, hvilket kan være årsagen til at den er dehydreret og ikke fungerer optimalt i træningen.
Bruger man en hvid spand kan man teste vandets kvalitet visuelt. Det sker at man ovenpå en varm sommer med en tom stald og stillestående vand i mange meter vandrør, kan se sort og rådden vand komme ud af drikkevandssystemet. Det bedste man kan gøre er at få skyllet hele vandsystemet og alle drikkekopperne igennem, før efteråret banker på. Man burde kunne tåle at drikke vandet fra vandkoppen – så lugt og smag på vandet i stalden, det er det vigtigste næringsstof.
Er man ikke selv herre over stald og vand, der hvor hesten står opstaldet, ja så kan man stille end stor spand vand ind til hesten, hver aften. Så har hesten mulighed for at drikke ekstra vand, hvis vandet i vandkoppen ikke smager så godt. Det vil ligeledes animere hesten til at drikke nok ved overgangen fra markens saftige græs til staldens tørre vinter-menu.
Det er altid en god ide at opbløde foderet med vand og her har HHCare netop foderet:
Marstall Vito, som er særlig velegnet til at suge en masse vigtig væske.
Husk uden Marstall og drikke, virker hesten ikke!
Tilbage til nyheder